Fototilladelse / samtykke erklæring

For at vi kan fotografere dig/dit barn skal vi på forhånd have en samtykkeerklæring (fototilladelse) til at fotografere. Derfor laver vi en unik fortrykt seddel med en unik QR-kode og barnets navn og hold (de to ting betragtes ikke som personfølsomme oplysninger). Denne seddel skal udfyldes med en forældres telefonnummer samt underskrives på forhånd. Ellers må vi simpelthen ikke fotografere en person eller efterfølgende kontakte forældre med information om hvor de kan se billederne.
Vi kan ikke ignorere lovgivningen så hvis en person ikke har en underskrevet seddel bliver personen ikke fotograferet.